Årets fest for eleverne og deres familer. En perfekt dag med musik og feststemning.
Forberedelserne havde allerede været undervejs de forrige par dage nu – scenen blev sat op og de sidste numre blev øvet til perfektion. Det praktiske personale havde også travlt med madlavningen, opsætning af boder med konkurrencer for eleverne og deres familier og oppyntning af hele skolen.
Alt var klart og kl. 13.00 begyndte de første elev-familer at indfinde sig. Solen skinnede fra en skyfri himmel og skulle blive ved resten af dagen. Vi var klar til vores første VMSE Festival.
MUSIK HELE DAGEN
Programmet var pakket med musik fra start til slut. Netop som velkomsttalen var afsluttet stod blæserne klar med trompeter, saxofon, tuba og trækbasun. Understøttet af en lækker lilletromme.
Ikke længe efter var vi klar til at tage imod dagens første musiker, tidligere elev Sofié Dopha (knust. navn: Dopha). Ugen for inden havde hun netop fået sin sang ‘The Game’ som ugen uundgåelige på P3. Så der var lagt op til en rigtig god koncert.
Med sin fantastiske fine sangstemme og guitar, underholdte Dopha hele pladsen med sine dejlige ballader. Vi er meget stolte og glade for, at Sofie havde tid og lyst til at optræde til vores festival.
Vi kan varmt anbefale, at følge Dopha på de sociale medier, hvis du også er en sucker for solide danske musikere.
Instagram: https://www.instagram.com/sofiedopha/
Facebook: https://www.facebook.com/sofiedophamusic
Tiden var nu kommet til vores egen elevers optræden. 8 sammenspilbands fra musiklinjen gav den fuld gas i halvanden time.
De 8 sammenspilshold har igennem hele året øvet sig sammen, hvor de bl.a. også viste deres talent til Rockshow19 – Let Love Be Your Energy. Så det var ikke mindre end en fantastisk koncert de fremførte for deres familier.
Se mere til vores musikere på Youtube, hvor du bl.a. kan se hele årets Rockshow19.
GYMNASTIKOPVISNING
En dag med alle eleverne og deres familier er selvfølgelig en oplagt mulighed for at vise dem, hvad eleverne har arbejdet på igennem året. Nemlig deres gymnastikopvisning.
Fodboldbanen blev indtaget på bedste manér, af eleverne i deres opvisningdragter, med de danske faner i vejret.
Året har ikke budt på mange muligheder for, at fremvise elevernes opvisning, så det var en dejlig forløsning, da vi endelig kunne vise den for familierne.
UNDER BØGEN
Efter en vellykket og sidste gymnastikopvisning, var aftenens sidste musikalske indslag klar til at gå på.
Under Bøgen er et Gnags kopi band, som består af en række af skolens musiklærer. Det specielle ved dette band er, at alle medlemmer har en relation til Vestbirk.
Anført af tidligere elev og lærer på efterskolen, Ander Boysen, spillede Under Bøgen op til fest i små 2 timer. Både elever og forældre havde en kæmpe fest, når Anders Boysen sprang og dansede rundt på scenen i ægte Gnags-stil.
INGEN FEST UDEN BÅL
Ved et heldigt sammentræf lå VMSE Festivalen også på en anden traditionel sommerdag – nemlig Sankt Hans. Så der var selvfølgelig også lagt op til stort bål for eleverne og deres familier.
Dagen blev afrundet med fællessang af Shu Bi Dua’s sang, Midsommersangen rundt om det bulrende bål.
Stemningen faldt hurtigt ned på et blødt punkt og eleverne klumpede sig stille sammen og for at nyde hinandens nærvær. Lidt efter lidt drog familier atter hjem for, at efterlade deres unge mennesker i vores varetægt i nogle få dage mere.
En helt utrolig god og perfekt 1. VMSE Festival var nu slut.
Tak til alle forældre som kom og festede med os, og tak vores elever og personale for, at have hjulpet denne festival i gang.