kombi.

et hav af muligheder.

På Kombilinjen tilbyder vi dig det bedste fra alle verdener. Uanset om du er til kreativ udfoldelse eller fysiske udfordringer, så har vi faget til DIG.

Hos os går vi ikke på kompromis med kvaliteten, fordi vi tilbyder mange valgmuligheder. Få undervisning af kompetente lærere, der brænder for deres fag.

På Kombilinjen skal du vælge ét af vores 5 profilfag – og du kan derudover supplere med en række spændende valgfag.

Udover dine timer på profilfaget er der også fællestimer for hele kombilinjen, hvor alle er samlet og laver fællesaktiviteter.

adventure race.

for dig med hang til fart over feltet.

Elsker du at dyrke sport i naturen og prøve kræfter med alt lige fra mountain bike, stand up paddle (sup) board til løb og open water swim – så er Adventure Race sikkert noget for dig!

Adventure Race er en konkurrence, der kombinerer to eller flere udholdenhedsdiscipliner, typisk med orienteringsløb eller navigation som et gennemgående element med f.eks. terrænløb, mountainbikeløb, kajakroning eller klatring.

undervisning.

I profilfaget Adventure Race træner vi nogle af de delelementer, du kan støde på under et race: Kort og kompas, løb, MTB, kano og kajak, open water swim, skydning samt forskellige samarbejdsøvelser. Vi vil i løbet af året deltage i forskellige Adventure Races.

Adventure Race stiller store krav til holdets samarbejdsevner, og det er vigtigt, at man på holdet har forskellige spidskompetencer. Et Adventure Race kan have forskellig længde, typisk mellem nogle timer og 2 døgn. Holdene vælger selv, hvornår (/om) de holder pause, og pausetiden tæller med i den samlede tidsopgørelse. Adventure Race er en rigtig efterskolesport. Det gælder om at oparbejde evnen til at samarbejde, kommunikere, tage hensyn og at tage én for holdet.

I Adventure Race er kroppens grundform af afgørende betydning. Derfor vil undervisningen blive suppleret af fysisk træning, fx løb, fitness eller svømning. Vi fokuserer på personlig fysisk- og psykisk styrke og på hvordan man kan flytte sine egne grænser, bl.a. via mentaltræning.

Vælg Adventure Race og kom i dit livs form.

oplevelser.

Vi træner meget i de forskellige dicipliner, som findes indenfor Adventure Race – og den træning skal selvfølgelig ud og prøves af.

Derfor er vi tit ude til races og teste formen. Vi tager både ud til efterskole-race og åbne race.

Derudover er vi også på ture ud af huset for at træne i et anderledes miljø og prøve nye baner.

dans.

sæt rytme, bevægelse og godt humør på tilværelsen.

Med Dans som profilfag vil du blive præsenteret for dansegenrer, der er med til at udvikle dig som danser helt fra basisbevægelse til komplicerede koreografier.

Så uanset dit nuværende niveau, kan vi garantere, at du bliver udfordret.

undervisning.

Vi lægger os ikke fast på én bestemt stilart, men vi vil gerne præsentere dig for forskellige måder at bevæge dig på. Det er vigtigt for os at gøre dig til en dygtig bevæger, som finder glæde i dansen og tør stå på en scene. Vi har en primær underviser tilkoblet holdet – og derudover kommer der gæsteundervisere, som brænder for at lære dig forskellige moves i netop deres favoritdisciplin.

 

– Bevægelseslære/glæde

– Kropsbevidsthed

– Hiphop

– Moderne Dans

– House

– Ballet

– Performance-teknik

– Freestyle / improvisation inden for forskellige dansegenrer

oplevelser.

Rockshow, Danseshow og Dansens Dag. Disse tre events er noget vi arbejder frem imod.

Ved skolens Rockshow er dansen et bærende element og vi vil på danselinjen arbejde frem imod at være trygge ved at stå på en stor scene overfor mange publikummer, mestre forskellige dansestile og være på.

Vi skal lave vores eget danseshow, hvor hele danseholdet og lærere i samarbejde vil lave en spændende forestilling, hvor vi viser det, vi har lært.

kreativt design.

slip fantasien løs og dyk ned i fede kreative projekter.

I Kreativt Design kommer vi forbi mange forskellige stilarter, metoder og genrer inden for alt, vi kan være kreative med.

Du får lov til at udfolde dine egne ideer og være med til at skabe fede projekter i fællesskab.

undervisning.

Alle projekter vælges ud fra at man skal kunne deltage i undervisningen, uden at have nogle særlige forkundskaber, og dog få skabt noget rigtig fedt.

Du har stor indflydelse på, hvilken retning af den kreativ verden, vi skal udforske og skabe ud fra, om det er kunst håndværk , design eller billedkunst.
Vi har bl.a. arbejdet med traditionel grafik, keramik, maleri, arbejdet i læder, tegning, lavet skulptur, installation, hæklet og broderet, designet tasker, lamper og meget mere.

Vi bruger flittigt nettet til at søge inspiration og udforske forskellige teknikker, der er på mode. Det kreative værksted er åbent for dig i fritiden, så du ikke er begrænset, når den kreative proces strømmer vildt.

oplevelser.

Du kommer til at opleve 

Alle de flotte kreationer, som bliver lavet i løbet af året, udstilles og vises frem for resten skolen.

Du også med til at lave udsmykning til skolens mange arrangementer og sætte dit præg.

esport.

gg.

Del din passion for gaming med andre, der går lige så meget op i esport, som du gør. Få kompetent undervisning i såvel de praktiske og teoretiske dele af spillet og bliv udfordret på netop DIT niveau.

Vi deltager i turneringer både online og til LAN-events, bl.a. sammen med andre efterskoler. 

undervisning.

Uanset om du er garvet gamer eller lige er begyndt, så glæder vi os til at byde dig velkommen i et seriøst miljø med professionelle undervisere, der er klar til at hjælpe dig op på et eliteniveau. For at blive en dygtig gamer skal der trænes kommunikation, logisk/strategisk og taktisk tænkning, samarbejde, præcision, koncentration og overblik. Du får undervisning 2 gange ugentligt (samlet 4-6 timer), og derudover har du fri adgang til faciliteterne i alle fritimer. Undervisningen vil være både individuel og i holdspil (5v5).

For hvert nyt hold orienterer vi os i, hvilke spil der optager jer. Hovedvægten vil ligge på CS:GO og League of Legends, men vi er også åbne for at man sideløbende kan prøve kræfter med andre spil. For at kunne blive rigtig dygtig, kræver kroppen en sund livsstil og en god grundform. Derfor kombineres profilfaget esport på Vestbirk Musik- og Sportsefterskole med aktive sportsfag. Det styrker evnen til at kunne koncentrere sig, have gode reflekser og holde hjernen skarp.

oplevelser.

Vi er medlem af eSport Danmark som arrangerer turneringer for både efterskoler og andre unge gamere. Vi deltager i en del turneringer og LANs.

Det er her, alt det du har lært, skal stå sin prøve og vise sit værd.

 

På Vestbirk Musik- & Sportsefterskole samarbejder vi med Horsens Esport, for at give eleverne en direkte vej til at spille blandt de bedste i Østjylland, og dermed sikre at eleverne spiller under de bedste forhold. Via Horsens Esport og AC Horsens har de dygtigste elever mulighed for at spille på det højeste niveau.

springgymnastik.

garvet springgymnast eller nybegynder?.

Kom med og giv den gas på en mini-trampolin eller hen ad Power Tracken og hav det sjovt, mens du udvikler dig som springer.  

Vi træner på alle niveauer og kan med garanti gøre dig til en bedre springgymnast.

undervisning.

Vi træner både i egen hal og i springcenter, hvor vi har god mulighed for at tekniknørde og blive ved med at træne et spring, til det sidder helt i skabet. Vi er lidt nørdede og temmelig perfektionistiske. Det bliver du også – på forhånd undskyld. Men man bliver fuldstændig grebet af at få tingene til at lykkes.

Målet med træningen er følelsen af, at det betaler sig at blive ved med at træne og udvikle – og så bliver dine spring toppen af kransekagen i forårets store opvisningsturné.

oplevelser.

Med Springgymnastik som profilfag bliver dine spring toppen af kransekagen i forårets mange gymnastikopvisninger.

Det er hårdt arbejde og der skal arbejdes flittig på, at få dine spring til at stå knivskarpt – men det betaler sig.

 

kombilinjelærere.

alberthe kristensen

Gymnastik, dans, dansk

ak@vmse.dk

dennis carlsen

Gymnastik, spring

dc@vmse.dk

emily louise nielsen

Gymnastik, dans, engelsk

eln@vmse.dk

jamie murphy

Esport

jenny bilberg

Kreativt Design

jørn hugin kristensen

Kombilinjen, adventure race, gymnastik, spring

jk@vmse.dk

kim holst

Adventure race, matematik, fysik

kh@vmse.dk

nicolaj klitgaard madsen

Gymnastik, spring

nm@vmse.dk

trine kristensen

Kombilinjen, dansk, engelsk

tk@vmse.dk

besøg
vestbirk musik- & sportsefterskole.