ridelinjen.

tag din hest med på efterskole.

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at kombinere din interesse for ridesporten med det bedste år af dit liv.

Hos os møder du fuld forståelse for, at ridning er en livsstil. Vi har tilrettelagt dit skema, så du har tid til din hest hver dag. Vores staldpersonale sørger for meget af det praktiske, så du også får tid til at være på efterskole.

Vi har et nyt og topmoderne ridecenter 1 km fra skolen, hvor du og din hest/pony får de optimale faciliteter at træne i, uanset hvilken disciplin du foretrækker. Naturstien, der går forbi ridecenteret, giver dig mulighed for at opleve Søhøjlandets smukke natur fra hesteryg.

Vestbirk Efterskole
Vestbirk Efterskole

undervisning på ridelinjen.

Du modtager rideundervisning 3 gange ugentligt på mindre hold. Heraf er minimum 2 lektioner i dressur.

Et undervisningsmodul har en varrighed på 45 min – og undervisningstiden inkludere ikke op- og afsadlingstid. Du skal derfor være på ridecenteret i god tid, så du kan være klar til undervisning.

Du bliver tilknyttet et fast ridehold og en fast underviser, hvor holdende har en størrelse på 2-3 ryttere.

Vi har ikke krav til dit eller hestens niveau ved skoleårets start, men du skal være indstillet på at tage ansvar for din hest og have lyst til at udvikle din ridning. Vi har ofte elever, der rider mange store stævner i weekenderne – og det tager vi selvfølgelig hensyn til.

oplevelser på ridelinjen.

Som ridelinjeelev på Vestbirk Musik- & Sportsefterskole får du mulighed for at dyrke din store interesse for ridning og få et år med en masse spændende oplevelser indenfor ridesportens verden.

På vores linjedage får vi bl.a. besøg af gæsteberidere, oplæg af førende hestedyrlæger og meget mere.

Vi deltager normalt i både Christmas Show på Vilhelmsborg og Hingstekåring i Herning som tilskuere. Ofte har vi også elever og undervisere, der skal ride til disse arrangementer, og så hepper vi selvfølgelig på dem. Desuden har vi hvert år en stand på messen Hest & Rytter, hvor ridelinjeelever ligeledes hjælper til at har en hyggelig dag på messe sammen.

Når vi har forældredage, inviterer vi hele skolen og alle forældre en tur på ridecenteret, hvor vi har forberedt en opvisning.

balance.

Vestbirk Efterskole

moderne faciliteter.

På Vestbirk Musik- & Sportsefterskole tilbyder vi moderne og lyse faciliteter og omgivelser til dig og din hest/pony.

I vores nye ridecenter finder du 2 ridebaner med Walber ebbe-flod systemer i hhv. 20×60 og 30×70, 2 store og lyse staldhaller med Röwer Rub bokse samt opvarmet rytterstue. 

ofte stillede spørgsmål.

K
L
Skal jeg have min egen hest for at vælge ridelinjen?

Ja, du skal have din egen hest med, når du går på ridelinjen.

K
L
Hvordan foregår undervisningen i ridelinjen?
Du modtager undervisning 3 gange om ugen på hold af 3. Du modtager undervisning i dressur, men kan også tilvælge springundervisning.
K
L
Kan jeg tage min egen hest med på efterskolen?
Ja, som elev på ridelinjen skal du have din egen hest med. Vi har bokse, foldtid og faste rutiner, så hestene får gode forhold under dit ophold.
K
L
Hvor ofte rider vi på linjen?
Du rider flere gange om ugen, både i din undervisning, men har også mulighed for at ride i din fritid. Vi ligger i et naturskønt område med naturstien lige op og ned af ridecenteret, så du nemt kan ride på tur.
K
L
Hvad hvis jeg er begynder på hesteryg?
Ridelinjen er åben for både øvede og begyndere. Vi tilpasser undervisningen efter niveau og udvikler dig derfra. Du skal dog kunne det basale indenfor hestepleje og selv kunne sadle din hest op.
K
L
Hvordan passer ridelinjen ind i efterskolelivet?
Ridningen er en del af linjefagene, men du deltager også i almindelige efterskolefag, fællesskab og aktiviteter.
K
L
Hvad koster det at have hest med på efterskolen?

Der er en ekstraudgift til opstaldning og foder, når du medbringer egen hest. Du kan læse alt om priserne i vores Staldvejledning

K
L
Er der andre linjer på skolen, man kan kombinere ridelinjen med?
Ja, udover ridelinjen tilbyder vi også en masse spændende valgfag som fx dans, kreativt design, springgymnastik og mange flere. Du vælger hovedlinje, men kan ofte prøve kræfter med andre fag og aktiviteter.

på efterskole med egen hest.

Du får tid til at komme i stalden hver dag – og 3 gange om ugen har du undervisning. Derudover står det dig frit for, at tage ned til din hest/pony.

Når vi har alternative dage på efterskolen, er på skitur el. lignende, sørger staldpersonalet for hestene. Selv om vi laver fx. Rockshow, får du tid til at komme i stalden og ride.

Læs mere om de praktiske foranstaltninger i vores Staldvejledning.

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole

undervisning på alle niveauer.

Uanset om du er en erfaren rytter eller blot ønsker at udvikle dit nuværende niveau, er der plads til dig på vores ridelinje. Det eneste krav vi har er, at du har lyst at udvikle dig.

pris for egen hest.

opstaldningspriser og ydelser.

Mens du går på Vestbirk Rideefterskole opstaldes din hest på Vestbirk Sportsridecenter, som ligger ca. 1 km fra selve efterskolen. Ridecenteret er ejet og drevet af Vestbirk Musik- & Sportsefterskole.

 

pris.

Hest i stor boks: 3900.-/kr.

Pony i stor boks: 3800.-/kr.

 

prisen inkluderer.

Fuldfoder powerpillets fordelt på 3 daglige måltider.

Wrap fordelt 3 gange dagligt, 1,5 kg pr. 100 kg.

Alle bokse serviceres med en passende mængde halmpiller ved ankomst og 2 poser om ugen til opfølgning.

Ind- og udlukning på fold i hverdage.

Facilitetskort til ridehallerne.

tillægsydelser.

Alenefold: 500,-/måned

Dækken af/på: 200,-/måned

Gamacher af/på: 200,-/måned

Klokker af/på: 200,-/måned

Tillæg for hø i stedet for wrap: 200.-/måned

Dækkenskifte: 400,-/måned

Ekstra wrap: 300,-/måned

Ekstra halmpiller: 50,-/pose

Tilkøb af boks med slowfeeder: 1.500,- (engangsbeløb)

 

eget foder.

Du er velkommen til medbringe dit eget foder. Dette modregnes dog ikke i bokslejen.

Vestbirk Efterskole

vestbirk og kingsland.

I sambarbejde med McCabes Rideudstyr og Kingsland tilbyder vi vores elever, at købe lækkert tøj og udstyr med broderet Vestbirk-logo og navn.

Som elev på Vestbirk får du unikke tilbud på Kingsland jakker, veste, fleecetrøjer, ridebukser og underlag i høj kvalitet med Vestbirk-logo.

Derudover får alle elever på ridelinjen udleveret et rabatkort til McCabes Rideudstyr, hvor de får 10% på alt rideudstyr hele året.

skema som elev på ridelinjen på vestbirk.

tid til hest og tid til efterskole.

På Vestbirk Musik- & Sportsefterskole er du først og fremmest på efterskole, hvor vi skal bruge tid på fællesaktiviteter og hinanden. Derudover har du en sund interesse ved siden af.

Som elev på ridelinjen er dit skema sammensat sådan, at du ikke går glip af noget hjemme på skolen. Du er med til alle fællesarrangementer og aktiviteter: introtur, skitur, fællesgymnastik etc.

ridelinjelærere.

ridelinjen | Vestbirk Musik- & Sportsefterskole

sune damgaard

Dressur (eksamineret berider)

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole

rasmus kristensen

Dressur (berider)

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole

camilla lund pedersen

Spring (berider)

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole

thomas koldborg johansen

Spring (berider)

ridelinjen | Vestbirk Musik- & Sportsefterskole

erling naamann

Staldpersonale

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole

lisbeth juel nielsen

Berider og staldpersonale

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole

dorthe kristiansen

staldpersonale

ridelinjen | Vestbirk Musik- & Sportsefterskole

anni pape

Afdelingsleder ridelinjen

[email protected]