værdier.

permanente spor og stolte traditioner.

 

Der er blevet drevet efterskole i Vestbirk i mere end 100 år, og vi har mange stolte traditioner og et stærkt værdisæt.

På Vestbirk Musik- & Sportsefterskole viser vi vores elever en vej, som gennem holdninger, oplevelser, omsorg og høj faglighed ruster eleven til sit videre liv.

permanente spor.

Vi tilbyder et efterskoleophold, hvor der sættes permanente spor. Vi tror på ordentlighed, gode manerer og en varm og omsorgsfuld omgangstone. Og så er vi af den overbevisning, at det gør en forskel at brænde for noget.

Vi ønsker at give de unge mennesker en bagage med i livet, der sætter dem i stand til at møde det samfund, der ligger efter Vestbirk. Vi tror på ordentlighed, på at overholde aftaler og på gode manerer. Og så tror vi på, at fællesskabet giver en stabil platform i en foranderlig verden.

én for alle og alle for én.

Fællesskabet er vores platform og limen i et succesfuldt efterskoleophold. Vi tror på rummelighed og gode venskaber – og en rar og sober omgangstone samt respekt for hinanden. Vi forventer, at en Vestbirker vil bidrage og tage ansvar.

Vi ser både nuværende og gamle elever, forældre og ansatte som et fællesskab, der er på samme hold.

 

stolte traditioner.

På Vestbirk har vi drevet efterskole i over 100 år, og vi har mange stolte traditioner. Vi kan godt li’ værdien af en fælles historie, der hvert år skrives et nyt kapitel til. Samtidig sætter vi en dyd i at være med på noderne. Vi elsker at udvikle ting og kan godt li’ at sætte nye skibe i søen.

viden.

styrke.

værdigrundlag.

mærket for livet.

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole tager udgangspunkt i de Grundtvigske tanker om livsoplysning.

Vi tilbyder et bredt fagudvalg, da vi mener at det er vigtigt at afsøge og finde nye interesser, sideløbende med at man modtager kompetent undervisning og dygtiggører sig indenfor nuværende interesser.

Vi har stor respekt for det enkelte menneske og tror på, at alle er i besiddelse af evner og ressourcer der kan udvikles.

formål.

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole vil drive efterskole i overensstemmelse med loven om efterskoler og frie fagskoler. Vi vil tilbyde drenge og piger på hhv. 9. og 10. klasse årgang et år på efterskole med mulighed for at blive 2. års-elev i 10. klasse.

Med udgangspunkt i Grundtvigs tanker om livsoplysning vil vi gennem kulturelle, sociologiske og psykologiske elementer åbne elevernes verden og ruste hver enkelt elev til livet efter Vestbirk.

Vi er en boglig orienteret efterskole, som prioriterer elevernes uddannelse højt. Vi ønsker at rykke hver enkelt elev et skridt videre – og gøre så mange af vores elever som muligt klar til en ungdomsuddannelse. På Vestbirk skal alle møde udfordringer, der passer til den enkeltes udgangspunkt.

Vi tror på, at alle brænder for noget – nogle for flere ting. Vi vil skabe et bredt fagudbud, der tilgodeser både de meget målrettede elever, og de elever, der har forskellige interesser. Vi vil, uanset elevens niveau, tilbyde passioneret og velorganiseret undervisning i et godt læringsmiljø.

Ved at samarbejde, motivere og altid gå forrest vil vi skabe Vestbirkere, der er engagerede og pligtopfyldende unge mennesker med gode manerer. Vi vil skabe samfundsborgere, der kender og tror på sig selv – og bidrager til fællesskabet.

 

værdier.

Vestbirk Musik- & Sportsefterskole er en mere end 100 år gammel velfunderet kulturinstitution med stolte traditioner, normer og værdier. Dem vil vi til stadighed værne om, tage ansvar for og udvikle på.
På Vestbirk Musik- & Sportsefterskole viser vi vores elever en vej, som gennem holdninger, oplevelser, omsorg og høj faglighed ruster eleven til sit videre liv.

Vi vil hver dag gøre en forskel ved at brænde igennem, samarbejde, motivere og undervise på et højt niveau. Gennem fællesskab, tryghed, engagement, omsorg og nære relationer, vil vi sætte permanente spor i hinandens liv og MÆRKE VORES ELEVER FOR LIVET.

Vores daglige retningslinjer skal tilgodese vores passion for ordentlighed, gode manerer og respekt for hinanden. Selvstændighed, ansvarlighed, ærlighed og tillid er vigtige elementer i vores hverdag.

Vi tror på, at fællesskaber udvikler rummelighed og empati. I Vestbirk er bl.a. fællesgymnastikken et vigtigt element til at skabe relationer og gode fælles oplevelser på tværs af årgange, linjer, fag og andre ydre cirkler.

Det er afgørende for os, at man altid føler sig velkommen i Vestbirk. Vi tror på en varm og humoristisk omgangstone. Vi ser såvel ansatte, forældre, elever og tidligere elever som en del af samme hold, vi er alle Vestbirkere med stor respekt for hinanden. Det er VORES VESTBIRK.

 

elevsyn.

På Vestbirk Musik- & Sportsefterskole har vi stor respekt for det enkelte menneske. Vi tror på, at alle har evner og ressourcer der kan udvikles, og det er vores overbevisning, at individuelle udfordringer og succesoplevelser styrker selvværdet.

Vi har respekt for de ressourcer, som hvert enkelt menneske besidder, og vi tror på, at disse i sammenspil med trygge omgivelser, empati og en varm omgangstone giver den enkelte elev et godt fundament for trivsel, udvikling og et styrket selvværd.

Vores tilgang til eleverne fokuserer på et positiv, kognitiv, anerkendende og ressourcefokuseret syn på forandringsprocesser hos den enkelte elev. Den gode og værdige relation er for os udgangspunktet i dette arbejde. Vi vil være autentiske, anerkendende og personlige i mødet med vores medmennesker. Vi vil møde hver enkelt elev og dennes familie med værdighed, respekt og tillid.

 

besøg
vestbirk musik- & sportsefterskole.