musiklinjen.
er du klar til et ambitiøst musikalsk efterskoleår?
På Vestbirk Musik- og Sportsefterskole er vi stolte af at tilbyde en musiklinje, hvor ambitiøse musikelever kan udfolde deres talent og kreativitet.
Uanset om du drømmer om at leve af musik, blive en garvet musiker eller blot har en stor passion for musikkens verden, vil du her opleve at blive en del af et fællesskab, hvor alle brænder for det samme.
Musiklinjen er forankret i den rytmiske musik, og her arbejder vi med både covers af kendte sange og egne sange.
Hvis du søger en efterskole, hvor musikken er i centrum, og hvor du kan udvikle dig både musisk på dit instrument og personligt, er Vestbirk det rette sted for dig.


undervisning på musiklinjen.
i vores undervisning lægger vi vægt på glæden ved musik og det fællesskab der opstår, når alle brænder for det samme.
Du får minimum 8 skemalagte musiklektioner om ugen. Dertil kommer øvetid, fritidsbands og weekendarrangementer.
I musik spiller vi hinanden gode og vi forsøger hele tiden at lære dig endnu mere, end du kan i forvejen. Vi forventer at du kommer for at udvikle dig. Du skal være indstillet på at yde en indsats, øve dig og have lyst til at udvikle dig, både musisk og menneskeligt.
Undervisningen er tilrettelagt således, at den er MGK-forberedende. Dette opleves især i musikteori, hvor vi arbejder med musikkens mange grundelementer.
rytmisk sammenspil.
3 gange ugentligt spiller du sammen med dit band på musiklinjen. Èn ting er at være dygtig på eget instrument, men det er mindst lige så vigtigt, at du bliver god til at spille sammen med andre, og at du øver dig i at lytte til de andre instrumenter.
individuel undervisning.
Vi har gjort os umage med at finde musiklærere, der virkelig ved, hvad de snakker om – og de ser din udvikling på musiklinjen som deres fornemmeste opgave. Du får individuel undervisning i dit hovedinstrument og uanset om du er begynder eller øvet, så gør vi dig endnu bedre.
musikteori.
Som musikefterskole ved vi, at det er afgørende, at den teoretiske undervisning tager direkte udgangspunkt i koblingen med praksis. Vi har således stort fokus på, at du kan koble den teori, du lærer på musiklinjen, med den daglige musiske træning.
Vi arbejder bl.a. med: hørelære, akkordaflytning, logik i akkorder, nodelære, rytmelære og opbygningen af de forskellige instrumenter.
fællestimer.
1 gang ugentligt har hele musiklinjen undervisning sammen. Her dykker vi ned i relevant musikkultur og historie, har fælles idéudvikling omkring kommende arrangementer, korundervisning og forbereder os på de mange koncerter ude af huset. Her vil der ligeledes blive tid til, at de forskellige fritidsbands kan få øvetid med supervision fra musiklærerne.
oplevelser på musiklinjen.
På Vestbirk Musik- og Sportsefterskole har vi et stort fokus på performance. Derfor spiller vi mange koncerter og tager ud af huset, så ofte vi kan.
Du kan blandt andet glæde dig til:
– Rockshow
– Musiktour
– Musiklinjeweekend med workshops
– Musikarrangementer med andre efterskoler
– Julekoncert
– Vestbirk Havefest
selvtillid.
rockshow.
rockshowet er vores stolthed, hvor du vil få en unik oplevelse af, at være med i professionel produktion, hvor alle elementer indgår: Musik, dans, lysproduktion, kostumer, videoproduktion og meget mere.
Vi laver en koncertoplevelse, hvor musik, dans, storskærm og lys i samarbejde skaber historien, der ligeledes har udgangspunkt i en bestemt kunstner eller musikalsk tema. Vi knokler løs en hel uge, og så viser vi det for op mod 3000 publikummer i løbet af weekenden fordelt på 7 koncerter.


musik tour.
i februar tager vi på 3 dages musik tour med 7 koncerter.
Vi elsker at vise, hvad vi øver og arbejder på i øvelokalerne og derfor tager vi på stor musik tour, hvor vi selv har scene og udstyr med rundt til 7 koncerter.
Musik touren er 3 dage med høj energi, smil og fede oplevelser. Du kommer til at opleve farten og stemningen ved at være på tour og spille foran en masse publikummer.
substans.
fællesskab.
skal vestbirk være din musikefterskole?
musiklinjen på Vestbirk er mere end bare undervisning – det er en rejse ind i musikkens verden, hvor du vil blive udfordret og inspireret hver dag.
Vi ønsker at være den bedste musikefterskole. Vores mål er at give dig en stærk musikalsk uddannelse og samtidig skabe et fællesskab, hvor du kan udvikle dig både personligt og musisk. Vi er en kreativ efterskole med dygtige musiklærere, topmoderne faciliteter og masser af muligheder for at optræde, er Vestbirk det perfekte sted for dig, der brænder for at spille musik eller bare elsker musik.
Hvis du er klar til at tage din musik til næste niveau og blive en del af et engageret og passioneret fællesskab, er Vestbirk Musik- og Sportsefterskole klar til at byde dig velkommen.
stærkt musikalsk fællesskab og profesionelle faciliteter.
På Vestbirk prioriterer vi musikken højt i dagligdagen, og vi er stolte af at tiltrække nogle af Danmarks dygtigste musikelever. Musiklinjen foregår i vores store musikhus, som er fyldt med professionelt udstyr og faciliteter, der gør det muligt for dig at udforske dit talent til fulde.
Her får du adgang til alt det fedeste gear, der skal til for at kunne skabe musik af høj kvalitet.
Fællesskabet er i centrum, og du vil opleve, hvordan sammenspil, koncerter og fælles projekter styrker både dine musikalske færdigheder og dine relationer til andre elever.
Lige meget om du vælger musiklinjen eller en af vores andre linjer vil du opleve et fantastisk fællesskab på tværs af skolen.

faciliteter på musiklinjen.
fold dine musikalske talenter ud i vores musikhus.
Vi har et stort musikhus på Vestbirk, hvor du får undervisning på dit sammenspilshold og individuelundervisning. Derudover er vores musikhus altid åbent, så du kan benytte det i din fritid til at spille med fritidsband eller bare jamme med dine venner.
Vores musikhus består af 5 sammenspilslokaler, hvoraf ét af disse er vores indspilningsstudie, hvor du kan producere og indspille din egen musik. Derudover har vi en masse mindre øvelokalerne til individuelundervisning, hvor der også er plads til, at du kan sidde og fordybe dig i fritiden.
Når vi skal give koncerter på skolen, går vi ned i vores koncertsal, Rytmeposten. Det er her vi samler hele skolen til fx julekoncert eller andre koncerter, når vi skal samles om musikken.
Vores koncertsal er udstyret med alt udstyr indenfor lyd, lys og storskærm, så du virkelig kan mærke at stå på en professionel scene og gi´ den gas.
lærere på musiklinjen.

kristian himmelstrup
Afdelingsleder musiklinjen, begynderklaver og guitar, kor, matematik

rasmus friis tvørfoss
Sammenspil, trommer

jacob hauge
Sammenspil, dansk, tysk, engelsk

søren knudsen
Sammenspil, musikteori, studieproduktion, fodbold

scott westh
Guitar, blæs

daniel larsen
Individuel guitar

ruben junge
Vikar individuel klaver