familiedag.
giv os lyset tilbage.
Efterskolernes Landsstævnehold 2009
Tekst: Per Krøis Kjærsgaard
Musik: Rasmus Skov Borring
1. Kloden har mange forskellige slags.
Alle må leve og dø.
Glæd dig – du er her alligevel nu!
Meningen er vel at så sine frø,
på en overladt stjerneø.
Gi’ os tiden tilbag’,
og lad os bruge ethvert timeslag.
Dørene åbne og smilene slidt.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.
2. Lykken du holder i hænderne nu,
den er vist egentlig min.
Og at du lever og bærer og er,
gør at jeg også kan værne om din;
denne smukkeste disciplin.
Gi’ os glæden tilbag’,
og lad os leve af dét trylleslag:
Kroppene mange, men styrken er en.
Sådan er landet, der står på de viseste sten.
3. Ser du kun mørke, hvor du vender hen?
Tomhedens sorte protest?
Skyggerne lever kun hvor der er lys.
Husk nu at solsiden klæder dig bedst!
Og i aften, så se mod vest!
Gi’ os lyset tilbage.
Vi vender op på ethvert nederlag.
Lukket bli’r åbnet og støjen bli’r tyst.
Nu skal der danses og elskes, hvor mørket er lyst!
4. Alt hvad vi kom for at give og få:
dele og elske og slås.
Blev på et år, det vi levede på,
fællesskab fødes når JEG bli’r til OS!
Og vi vandrer med Helios.
Gi’ os landet tilbag’.
Gi’ tolerancen et nyt folkeslag.
Hjertet er åbent og sindet er frit.
Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit.
kære linedanser.
Per Krøis Kjærsgaard
1. Kære linedanser, udspændt
ligger foran dig,
selve livet
du fik givet,
gå nu kun din vej.
Du må turde træde ud,
hvor dit liv kun er dit.
Det briste eller bære må
dette ene skridt.
Give fra dig hvad du magter,
da ser du,
en dag du nåede ud
og danser til
himmelens stjerneskud.
2. Kære linedanser, hop nu
ud ved siden af.
Se dig danse,
bare sanse,
gøre hvad du ka’.
Være én, men én iblandt.
Og mødes så du gror.
Ja vent dig meget fra den kant:
Denne er din jord!
Tro mig, når jeg siger til dig
det største –
det ser man kun i det små.
Og kigger du opad er himlen blå.
3. Kære linedanser, ser du
livet er et net,
øjeblikke,
tro blot ikke,
dansen kun er let.
Og en dag gør livet ondt,
det ved jeg, at det vil.
For livet er et liv på trods,
smerten hører til.
Ud af sorgen vokser lykken
og livet
i påskens evige fest.
De stærkeste rødder har træ’r i blæst.
4. Linedanser – vælge livet
hvilken er din vej?
Følge hjertet
uforfærdet.
Sige ja og nej.
Verden spørger tit hvordan
og alt for lidt hvorfor.
Der er så mange ting man kan
– stå for det du tror!
Gid du aldrig mister modet
og lader
det onde uimodsagt.
Når viljen befries, – da falder magt.
5. Linedanser i det høje
dans vidunderligt!
For det næste
er det bedste:
Glæden ubestridt!
Tænk at få balancekunst
Så helt ufatteligt!
At modtage sin stang og snor
ganske kvit og frit.
Uanset om du nu tror det,
så ved jeg,
at lyset brænder for dig!
Og kigger du op, er der nok en vej.
under stjernerne på himlen.
Tommy Seebach | Keld Heick
Jeg sætter mig på kanten af din seng,