værelser på vestbirk.
dit hjem væk fra hjemmet
At flytte på efterskole er en stor oplevelse og dit værelse bliver hurtigt din base i hverdagen. På Vestbirk Musik- & Sportsefterskole skaber vi rammer, hvor både fællesskab og privatliv går hånd i hånd.
hvordan bor man på vestbirk?
På Vestbirk Musik- & Sportsefterskole bor du primært på 2-mandsværelser, mens enkelte elever bor på 3-mandsværelser. Det giver en god balance mellem fællesskab og plads til dig selv.
Vores værelser er fordelt i forskellige gange og huse rundt på skolen, hvilket skaber små, trygge fællesskaber. Selvom værelserne varierer i størrelse og placering, har de alle én ting til fælles: Det er dit hjem mens du går på efterskole.
Det er her, du kan trække dig tilbage og finde ro, når du har brug for en pause. Det er også her, du hygger med dine roomies, deler hverdagen og skaber nogle af de minder, du tager med dig videre. Og ja – det er selvfølgelig også her, du får ladet op og sovet godt efter en aktiv dag.
at have en roomie.
fællesskab, ansvar og respekt.
At bo sammen med andre er en stor del af efterskoleoplevelsen. Det handler ikke kun om at dele plads, men også om at lære hinanden at kende og tage hensyn.
Hos os forventer vi, at du:
- Viser respekt for dine roomies og deres behov
- Bidrager til en god stemning på værelset
- Er med til at holde orden og hjælpe hinanden
I starten af efterskoleåret hjælper vi jer godt i gang med klare rammer og dialog, så alle får en god oplevelse – også hvis der opstår udfordringer undervejs.
Vores overbevisning er, at alle skal have en roomie, mens de går på Vestbirk. Derfor gør vi altid vores bedste for, at hjælpe, hvis man pludselig skulle miste sin roomie.
venskab.
værelsesbyt.
nye venner og fællesskaber.
På Vestbirk Musik- & Sportsefterskole skifter du værelse én gang i løbet af skoleåret. Det gør vi for at give dig mulighed for at lære nye mennesker at kende og blive en del af flere fællesskaber.
Et værelsesbytte er en vigtig del af efterskoleoplevelsen. Det udfordrer dig på en god måde, styrker dine sociale kompetencer og åbner døren til nye venskaber, du måske ellers ikke ville have fået.
Vi sørger for, at skiftet foregår trygt og med omtanke, så alle elever får en god oplevelse. Du bliver klædt godt på til overgangen, og vores lærere er tæt på hele vejen.
For mange elever ender værelsesbyttet med at blive en af de oplevelser, der giver endnu flere relationer og gør efterskoleåret endnu stærkere.
vores rammer og regler for værelser.
For at sikre trivsel og tryghed for alle elever, har vi nogle enkle og tydelige retningslinjer:
- Der er faste tidspunkter for ro på gangene
- Værelserne skal holdes i rimelig orden
- Der er klare regler for besøg på værelserne
- Vi prioriterer gode søvnvaner og struktur i hverdagen
Reglerne er ikke til for at begrænse dig, men for at skabe de bedste betingelser for fællesskab, trivsel og udvikling.
indretning og personlig stil.
husk at gøre det hjemligt.
Selvom du deler værelse, er der stadig plads til personlighed. Du må gerne tage plakater, billeder og små ting med hjemmefra, så du kan sætte dit eget præg.
Vi oplever ofte, at elever sammen skaber deres egen stil og hygge og det er en vigtig del af følelsen af “hjem”.
vi hjælper dig godt i gang.
vi sammensætter værelser med omtanke.
Vi ved, at det kan være spændende (og lidt nervepirrende) at flytte hjemmefra. Derfor gør vi meget ud af at skabe en god start.
Når vi sammensætter værelser gør vi det ud fra et princip om, at man skal møde et nyt menneske og være interesseret i dem. Derfor kigger vi både på, hvor man kommer fra i landet og hvilken linje, man har er på.
fokus på trivsel fra første dag.
Allerede fra de første dage på Vestbirk arbejder og hjælper vi med at skabe et godt grundlag for en god værelsesdynamik. Det gør vi igennem forskellige aktiviteter og lege, som gør det nemt at starte samtalen og lære ens roomie bedre at kende.
Derudover arbejder vi også i dialogen på værelset, hvor eleverne skal udarbejde en værelseskontrakt med hinanden. Det hjælper med at danne nogle faster rammer for værelset som tager højde for alle på værelset.
lærerne er tæt på og klar til at hjælpe.
Efterskolelivet kan være en svær begyndelse for mange. Der er mange nye ting at forholde sig til. Derfor står der altid en lærer klar til at hjælpe, hvis man har brug for det.
hvad siger tidligere elever.
dicte karring.
musiklinjen.
Jeg har udviklet mig sindssygt meget personlighedsmæssigt og har mødt nogle mennesker, som vil stå mig nær for resten af mit liv.
isabelle boutrup.
ridelinjen.
Hele efterskolen er bare en familie og man bliver en del af et fællesskab man aldrig har prøvet før.
michael ballegaard hansen.
kombilinjen, adventure race.
Vestbirk har ændret mig rigtig meget som menneske, og specielt den måde jeg håndterer opgaver og tænker omkring tingene.
skal vestbirk være din efterskole?
find ud af, om vestbirk er det rette sted for dig.
Vestbirk Efterskole er et sted, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt i et stærkt fællesskab. Her handler det om at skabe minder for livet, finde nye venskaber, og udfordre dig selv på nye måder.
Hvis du søger et sted, hvor du kan være dig selv og samtidig blive en del af noget større, så er Vestbirk måske det rigtige valg for dig. Kom og mærk energien, og find ud af, om Vestbirk skal være dit næste hjem.






