Få ledige pladser 2026/2027 – oplev skolen til efterskolernes dag d. 27/9 – se her

Menu mobil

Få ledige pladser 2026/2027 – oplev skolen til efterskolernes dag d. 27/9 – se her

9. klasse på vestbirk.

et år fyldt med faglig udvikling og fællesskab.

På Vestbirk Musik- & Sportsefterskole bliver du elev i 9. klasse, hvor faglighed og efterskoleliv går hånd i hånd. Du bliver en del af et stærkt fællesskab og får plads til personlig udvikling og oplevelser, der styrker dig i din videre uddannelsesrejse.

Vestbirk Efterskole
Vestbirk Efterskole

et år der ruster dig til fremtiden.

Et år i 9. klasse på Vestbirk Musik- & Sportsefterskole giver dig et solidt fagligt fundament – samtidig med at du udvikler dig som menneske. Her kombinerer vi den boglige undervisning fra folkeskolen med efterskolelivets fællesskab, ansvar og oplevelser. 

Du bliver mødt i øjenhøjde af engagerede lærere, der støtter dig i din faglige udvikling og hjælper dig med at finde retning for din videre uddannelse. Samtidig lærer du at tage ansvar for din egen læring, samarbejde med andre og stå stærkere i dig selv. 

Det betyder, at du ikke bare bliver klar til afgangsprøverne, men også til det, der venter bagefter.

faglighed i fokus.

På Vestbirk Musik- & Sportsefterskole følger du den almindelige fagrække fra folkeskolens 9. klasse. Du har undervisning i blandt andet dansk, matematik, engelsk, naturfag og samfundsfag og bliver forberedt til folkeskolens afgangsprøver (FP9). 

Du vil måde engagerede lærere som brænder for at skabe et godt og trygt læringsrum, hvor der er mulighed for den enkelte at udvikle sig fagligt og personligt. Vi arbejder med varierede undervisningsformer, der gør det lettere at forstå stoffet og holde motivationen oppe. 

På Vestbirk er lærerne også en del af livet uden for klasselokalet, og de følger dig tæt gennem hele skoleåret 

studietid.

Studietid er et valgfag, der tilbydes hver dag. Her får du tid og ro til at fordybe dig i dine lektier og opgaver. Her arbejder du i et læringsmiljø sammen med en faglærer og andre elever, som også har fokus på det faglige. 

Du har medbestemmelse over, hvad du vil arbejde med, så du kan prioritere netop de fag eller opgaver, du har brug for at styrke. Samtidig er der altid mulighed for kvalificeret vejledning og hjælp undervejs, så du kommer godt videre og får mest muligt ud af din indsats. 

efterskoleoplevelser der gør en forskel.

et efterskoleår byder på mange aktiviteter og arrangementer udover det faglige arbejde. Aktiviteter og arrangementer som både styrker fællesskabet og selvstændighed.

  • Skitur
  • Overlevelsestur
  • Gymnastik og opvisninger
  • Temafester

… Og meget mere!

dannelse.

vælg din linje – også i 9. klasse.

når du går i 9. klasse på vestbirk musik- & sportsefterskole vælger du også én af vores linjer. Linjerne giver energi, fællesskab og oplevelser, der supplerer den boglige undervisning.

afgangsprøver.

Afgangsprøverne på Vestbirk Musik- & Sportsefterskole foregår på samme måde som i folkeskolen. Du bliver undervist efter de gældende mål for 9. klasse og afslutter skoleåret med folkeskolens afgangsprøver (FP9)

Gennem året arbejder vi målrettet med at forberede dig til prøverne både fagligt og mentalt. Det gør vi bl.a. med vores 2 årlige terminsprøver, så du bliver fortrolig med prøveformer, opgavetyper og eksamenssituationer.

9 klasse | Vestbirk Musikefterskole & Sportsefterskole

skal vestbirk være din efterskole i 9. klasse?

et år fyldt med faglig udvikling og fællesskab.

Et år i 9. klasse på Vestbirk Musik- & Sportsefterskole er for dig, der vil mere end bare skole. Her får du både et stærkt fagligt fundament og et efterskoleår fyldt med oplevelser, fællesskab og personlig udvikling.

Du bliver en del af en hverdag, hvor undervisning, linjefag og fælles aktiviteter går hånd i hånd, og hvor der er plads til både ambitioner og gode grin.

Er du nysgerrig på, om Vestbirk er det rette valg for dig? Så kom og oplev skolen til en besøgsdag eller kontakt os for at høre mere.

ofte stillede spørgsmål.

K
L
skal man til afgangsprøver i 9. klasse?

Ja. I 9. klasse på Vestbirk Musik- & Sportsefterskole følger undervisningen folkeskolens mål, og skoleåret afsluttes med folkeskolens afgangsprøver (FP9) på samme måde som i folkeskolen.

K
L
hvilke fag har man i 9. klasse?

Du følger den almindelige fagrække fra folkeskolens 9. klasse med fag som dansk, matematik, engelsk, naturfag og samfundsfag. Samtidig bliver undervisningen kombineret med efterskoleliv, linjefag og valgfag.

K
L
får man hjælp til lektier og opgaver?

Ja. På Vestbirk tilbyder vi Studietid som valgfag, hvor du kan få ro til fordybelse og hjælp fra en faglærer til lektier, afleveringer og faglige udfordringer.

K
L
har man linjefag i 9. klasse?

Ja. Når du går i 9. klasse på Vestbirk, vælger du også én af skolens linjer. Linjefagene er en vigtig del af efterskolelivet og giver mulighed for at dyrke interesser, fællesskab og oplevelser ved siden af den boglige undervisning.

K
L
hvordan er det at gå i 9. klasse på efterskole?

Et år i 9. klasse på efterskole handler om meget mere end undervisning. Du bor sammen med dine klassekammerater, deltager i fælles aktiviteter og bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor du udvikler dig både fagligt, socialt og personligt.

K
L
er lærerne også en del af hverdagen uden for undervisningen?

Ja. På Vestbirk er lærerne en naturlig del af efterskolelivet og følger eleverne tæt gennem hele skoleåret. Det skaber trygge rammer og giver både faglig støtte og gode relationer i hverdagen.

K
L
hvorfor vælge 9. klasse på efterskole?

Mange vælger 9. klasse på efterskole for at kombinere faglig udvikling med fællesskab, oplevelser og personlig udvikling. Et efterskoleår giver mulighed for at blive mere selvstændig, skabe nye venskaber og få et skoleår med både undervisning og oplevelser.

K
L
kan man gå på vestbirk efterskole som ordblind?

Ja. Du kan godt være ordblind og gå i 9. klasse på Vestbirk, selvom vi ikke er en specialiseret ordblindeefterskole. Du skal dog være fortrolig med dine hjælpemidler og tryg ved at anvende dem i hverdagen. Læs mere om ordblindhed på Vestbirk her.